Resultatet af Copenhagen Accord: 55 lande og + 3,5 grad

55 lande har accepteret Copenhagen Accord - aftalen som blev taget til efterretning ved klimatopmødet i december i Bella Centeret.

De 55 lande nu har meddelt FN, hvilke CO2-reduktioner de vil påtage sig at nå i 2020.

Landene repræsenterer 78 procent af verdens CO2-udledning. De forpligter sig samlet til en CO2-reduktion i 2020 på 11-19 procent - efter de første estimater.

Det er væsentligt mindre end de 40-45 procents reduktion, som FN’s klimapanel anbefaler - for at kunne holde sig inden for en temperaturstigning på to grader.

Med de 55 landes forpligtelser vil temperaturstigningen nærmere blive på 3,5 grader.

Målet på de to grader er valgt af forskerne for at give en rimelig sikkerhed for, at opvarmningen ikke overskrider de grænser, der kan lave uoprettelige ændringer i klimaet. Det gælder eksempelvis et isfrit Nordpolen om sommeren, der kan mindske klodens varmeudstråling så meget, at processen kan blive selvforstærkende.

Læs FN’s pressemeddelelse her

Se, hvilke reduktioner de industrialiserede lande har lovet FN at overholde ifølge aftalen i København

Og se, hvilke reduktioner udviklingslandene har forpligtet sig til.


Godt eller skidt?
Copenhagen Accord er allerede blevet dømt ude af mange eksperter, fordi to graders-målet ikke kan overholdes. Alligevel er der basis for en vis optimisme, fordi der nu for første gang er enighed blandt de store lande om at skære ned på CO2-udledningen og fordi landene anerkender målet på de to grader.

At alt ikke er helt sort kan også aflæses af, at CO2-reduktionen faktisk bliver mangedoblet fra Kyoto til København.
Hvis man ser på udviklingen i CO2-reduktionerne fra den forrige klimaaftale, Kyoto Protokollen, til den nye, Copenhagen Accord, ser billedet i kort form sådan ud:

Kyoto Protokollen: 30,8 procent af den globale CO2-udledning skal reduceres med 5,2 procent i 2012 (i forhold til 1990).

Copenhagen Accord: Den totale globale CO2-udledning skal reduceres med 15 procent i 2020 (i forhold til 1990).

Under Kyoto er det 34 i-lande, som samlet står for 30,8 procent af den globale CO2-udledning, der forpligter sig til at skære 5,2 procent ned i deres CO2-udledning i 2012.

I Copenhagen Accord er det 55 lande, der samlet står for 78 procent af den globale udledning, der forpligter sig til at skære 15 procent af den totale CO2-udledning.

Lidt hurtig hovedregning ser sådan ud:
Det globale udslip af CO2 var i 1990 omkring 40 gigaton. Baseret på det tal skærer Kyoto 0,6 gigaton af det globale CO2-udslip, mens Copenhagen Accord skærer 4,8 gigaton væk.
CO2-reduktionerne bliver altså næsten 8-doblet fra Kyoto til København. Det er da en start.

I 2050 er der enighed om, at den globale CO2-udledning skal halveres, hvis opvarmningen skal tøjles. Det betyder, at der skal skæres endnu 15 gigaton ned fra 2020 til 2050.

Det er dog ikke en umulig opgave, fordi megen ny teknologi er på vej. Samtidig vil gennenførslen af et CO2-frit samfund kræve enorme mængder forberedelse og en udrulningstid på op til 30 år i nogle sektorer - en bil holder 15 år, et fly 20-25 år, mens et kulkraftanlæg sagtens kan have en afskrivningstid på 30 år.
Derfor må man forvente de mest markante nedgange i CO2-udledningen ret langt fremme mod 2050 - selv, hvis man går i gang hurtigt.

Tallene fra overnstående udregning er taget fra disse tre link, hvis nogen vil regne efter:

LandenesCO2-udledning i 2006

Kyoto Protokollen

Fakta om opvarmning

Her er de største CO2-udledere, der pr. 1. februar 2010 IKKE har meddelt FN, at de vil reducere deres CO2-udledning i 2020 (tallene viser landets %-andel af global CO2-udledning):

Saudi Arabien          1,3
Iran                       1,6
Mexico                    1,6
Ukraine                   1,1
Tyrkiet                    1
Thailand                  1
Venezuela               0,6
Egypten                  0,6
Argentina                0,6
Arabiske Emirater     0,5
Kuwait                   0,3

Disse lande repræsenterer samlet godt 10 procent af den globale CO2-udledning.
Meget fattige lande forventes ikke at stille med de store reduktionsmål.
Det er bemærkelsesværdigt, at to af verdens allerstørste CO2-grise, de Forenede Arabiske Emirater og Kuwait, ikke har kunnet finde en lille CO2-besparelse inden 2020.
De to lande udleder knap 50 % mere CO2 pr. indbygger end selv USA.

Mexico, der har værtsskabet for næste klimatopmøde har heller ikke sendt frivillige mål ind.

Lande, der ikke har meddelt FN deres mål kan nå det endnu. FN holder ikke længere fast i den oprindelige deadline, der var 31. januar 2010.