Klimabloggen

Opvarmning giver ekstremt vejr

2011-01-19T19:54:00.002+01:00

Ny forskning viser, at den globale opvarmning giver mere ekstremt vejr, sådan som vi har set med oversvømmelser i Australien og mudderskred i Brasilien i løbet af de sidste uger.

En rapport lavet af klimaforskere fra blandt andet det amerikanske Duke University tyder på, at den globale opvarmning er den vigtigste årsag til en betydelig intensivering i det såkaldte nordatlantiske subtropiske højtryk (NASH i engelsk forkortelse).

Intensiveringen af dette højtryk har mere end fordoblet hyppigheden af unormalt våde eller tørre somre i det sydøstlige USA i de seneste årtier, viser undersøgelsen.

Undersøgelsen kæder dermed direkte ekstremt vejr til den globale opvarmning. Det betyder, at vi kan forvente mere ekstremt vejr fremover - både ekstrem tørke og ekstrem nedbør.

- Det er ikke en naturlig variation som El Nino. Vores analyse antyder stærkt, at ændringerne i NASH først og fremmest skyldes menneskeskabt opvarmning, siger undersøgelsens hovedforfatter, assisterende professor ved Duke University Wenhong Li, til Duke Universitys hjemmeside.

Gratis klimaviden til smartphones

2010-08-08T16:30:00.005+02:00

Fysikeren John Cook, der er manden bag www.skepticalscience.com, har lavet en ny - og gratis - klima-applikation til hhv. Android, Iphone og Nokia.

Skeptical Science's formål er at forklare, hvad den seriøse del af videnskaben siger om klimaforandringerne (også på dansk).

Man kan finde applikationen ved at søge på "skeptical science" i telefonernes apps-butikker.

Applikationen, der er på engelsk, giver let tilgængelig viden om klima.

Man får man tre hovedoverskrifter: Not happening, not us, not bad.

Ud fra disse tre overskrifter kan vælge mellem en lang række påstande om klima og se, hvad både skeptikere og videnskaben har at sige om den sag.

Man kan selv rapportere tilbage, hvilke påstande, der er de oftest brugte, så John Cook kan holde øje med det.

Den nye applikation er fremragende formidling af ellers kompliceret stof.

Hvis du render på en klimaskeptiker fremover, kan du nu have en god del af klimaforskernes brainpower med i lommen - hvis du altså har en iphone, en android(-baseret smartphone) eller (visse udgaver af) Nokia.

Tro aldrig på en rabiat klimaskeptiker

2010-06-03T10:48:00.001+02:00

Brug 82 minutter af dit liv på at se nedenstående præsentation af John Abraham, professor ved St. Thomas University i St. Paul, Minnesota, USA.

Hvis du gør det, vil du aldrig tro på en rabiat klimaskeptiker igen.

John Abraham giver en 82 minutter lang forelæsning, hvor han tilbageviser et større antal påstande, som den berømte engelske klimaskeptiker Lord Monckton er kommet med.

Forelæsningen er støttet af powerpoint-slides, så den er nem at følge med i - og man kan spole i den, hvis der er særlige emner, man er interesseret i.

Se forelæsningen her

God fornøjelse

Opvarmningen overtrumfer 2000 års naturlig arktisk nedkøling

2010-05-14T21:00:00.005+02:00

Arktiske temperaturer nåede i 1990'erne deres højeste niveau i mindst 2.000 år viser ny forskning.
Undersøgelsen, der omfatter geologiske temperaturmålinger og computersimuleringer, indeholder nye beviser for, at Arktis ville være blevet koldere, hvis ikke udledningen af drivhusgasser havde overvældet de naturlige klimamønstre.

Den blå linje viser arktiske jordtemperaturer i sommersæsonen over de seneste 2000 år baseret prøver fra sedimenter i søer, iskerner og træringe. Den røde linje viser den seneste opvarmning baseret på faktiske observationer. (Grafik: Science, UCAR)

Undersøgelse, der blev ledet af Northern Arizona University og National Center for Atmospheric Research (NCAR), bliver offentliggjort i september-udgaven af det videnskabelige blad Science.

Forskerne rekonstruerede sommertemperaturerne over hele det arktiske område de sidste 2000 år, årti efter årti. Hidtil har man kun kendt temperaturerne 400 år tilbage på et tilsvarende detaljeringsniveau.

Forskerne har dermed sandsynliggjort i meget høj grad, at den gradvise afkøling af Arktis gennem flere tusinde år, der er relateret til den naturlige udvikling i Jordens bane, ville have fortsat i dag, hvis ikke udledningen af CO2 havde blandet sig i temperaturudviklingen.

- Denne undersøgelse giver os en langsigtet temperaturkurve, som afslører, hvordan drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter overvælder det naturlige klimasystem i Arktis, siger David Schneider fra NCAR, der er en af medforfatterne.

Darrell Kaufman fra Northern Arizona University er hovedforfatter på undersøgelsen. Han siger, at resultaterne viser, at den globale opvarmning i nyere tid er mere ekstrem end tidligere dokumenteret.

- Forskere har vidst længe, at den nuværende periode med global opvarmning har fundet sted på baggrund af en langvarig afkølende tendens. Vores rekonstruktion fastlægger denne afkøling med større sikkerhed end før, siger Darrell Kaufman.

Læs mere om undersøgelsen

Vindmøllestrøm behøver ikke sælges til spotpris om natten

2010-05-14T10:38:00.001+02:00

I dag bliver vindmøllestrøm, der bliver produceret om natten solgt næsten gratis, fordi der ikke bruges meget strøm om natten.
Det er en stort problem i klimadiskussionen, fordi det gør alternativ strømproduktion mindre værd.

Der er mange forslag til, hvordan man kunne løse det problem, eksempelvis intelligente elmålere og vaskemaskiner, der kan vaske om natten, når strømmen er billig. Et andet forslag går på at bygge kunstige søer ved vindmølleparkerne, hvor man kan pumpe vandet op i, når der ikke er brug for strømmen og lede dette vand gennem generatorer, når man har brug for strømmen.

Der er dog overhovedet ingen grund til at udtænke komplicerede og dyre foranstaltninger. Næsten hele løsningen eksisterer i forvejen, hvis man bare vrider de eksisterende koncepter en lille smule - og samtidig tænker stort.

Hvis den danske stat laver en aftale med Norge eller Sverige om at måtte pumpe vand op i deres - i forvejen eksisterende - vandmagasiner til vandkraft, vil det være en langt billigere løsning.

Det kræver bare en aftale, en pumpe, et vandrør og tilslutning til el-nettet for at løse problemet med, at vindmøllestrøm også bliver produceret om natten, hvor der ikke er brug for det.

Løsningen er billig, lavpraktisk og bruger så meget af de eksisterende installationer som muligt, nemlig vandkraftmagasiner, eksisterende vandgeneratorer, det skandinaviske el-net m.v.

Danmark / danske el-selskaber skal så selvfølgelig have penge for den energi, der bliver tilført de nordiske vandmagasiner.

Denne løsning vil hurtigt kunne hæve prisen på strøm om natten og sænke den om dagen, fordi den i princippet dels ville kunne opsuge al overskudsstrøm og dels udjævne spidsbelastninger i dagtimerne.

Skrappe miljøkrav giver ny innovation

2010-05-08T10:52:00.000+02:00

Regeringen har desværre ikke forstået sammenhængen mellem skrappe miljøkrav og nye eksportmuligheder.
Med regeringen og Dansk Folkepartis beslutning om at droppe den planlagte procesenergiafgift til erhvervslivet demonstrerer VK og DF hvor lidt de har forstået om sammenhængen mellem skrappe rammekrav og mulige fremtidige eksporteventyr.

Procesenergiafgiften gør det dyrere for virksomhederne at bruge energi. Det tvinger defor virksomhederne til at få nye ideer til at begrænse deres energiforbrug.

Når de borgerlige partier aflyser afgiften, aflyser de derfor samtidig danske virksomheders innovation i et mindre energiforbrug.

Skrappe rammevilkår var netop det Novozymes direktør efterlyste på SF's landsmøde som en metode til innovation og udrulning af nye teknologier (Selvom direktøren formentlig ikke bryder sig om procesafgiften, han vil nok have en gulerod, ikke pisk).

Sat på spidsen vil de borgerliges handlemønster derfor frembringe en situation, der tiltrækker gammeldags olie- og kulafhængige industrier til Danmark.

Dem er der nok ikke meget fremtid i.

Klimaplan - no problem

2010-04-23T23:44:00.006+02:00

Der er sikkert mange, der synes, at det er en helt uoverskuelig opgave at få hele kloden - eller bare Danmark - gjort klimavenlig.
Det behøver det ikke at være.

Grundlæggende er der to strategiske veje at gå.

Enten kan man lave en masse deltaljeret lovgivning på alle mulige områder med henblik på at nedsætte CO2-udledningen.
Eller man kan forsøge at udtænke nogle få generelle, men effektive metoder.

Sidstnævnte er selvfølgelig den bedste ide - alene fordi det vil være nemmere at forstå og dermed mindre uoverskueligt.

Klimaplan i regnskaberne
En metode kunne være at gøre det til et krav i al regnskabsaflæggelse - for både virksomheder, organisationer, offentlige institutioner m.fl. - at regnskabet skal indeholde en plan for, hvordan virksomheden vil skære CO2-udledningen ned med fx. 30 procent i 2030 og 80 procent i 2050.

Virksomheden skal altså ikke kunne få godkendt sit regnskab, med mindre der er en handlingsplan for CO2-reduktioner, der er i overensstemmelse med FN's klimapanels anbefalinger.

Der findes allerede anerkendte beregningsmetoder for virksomhedernes CO2-udslip, som kan bruges - og endda også for byers CO2-udslip.

Et sådant krav om en CO2-plan i regnskaberne behøver i første omgang ikke at følges af yderligere konkrete krav.
Alene det at få alle regnskabsaflæggere igang med at gøre det intellektuelle arbejde, vil i realiteten støbe fundamentet til det CO2-frie samfund og i løbet af få år gøre hovedparten af alle danske energiforbrugere klar til at gå igang med overgangen til en CO2-fri verden.

Nye ideer fra Klimakommissionen

2010-04-08T14:24:00.002+02:00

Regeringens klimakommission har offentliggjort en rapport fra deres rundtur i 10 danske byer.

I de 10 byer blev der afholdt workshops, hvor der skulle genereres ideer til, hvordan man kan nedbringe CO2-udledningen i praksis.

I Frederikshavn ville de lave et stort energibarometer ved alle indfaldsveje, så man kan følge med i byens energiforbrug
I Skive vil de indføre en energi-smiley, der skulle sættes på huse, skoler m.v.
Sønderborg vil lave forsøgsprojekter med 0-familier
På Bornholm opfandt man energihåndværkeren
I Albertslund vil de oprette en energibank til at financiere energirigtig renovering

Rapporten fra de 10 byer kan ses her

Klimakommissionen udkommer med en samlet rapport i løbet af i år. De skal komme medforslag til, hvordan Danmark kan nedsætte CO2-udledningen med 60-80 procent i 2050.

Som et led i kommissionens arbejde afholder RUC også en konference i slutningen af april.

Copenhagen Accord er nu en håndgribelig realitet

2010-04-08T12:31:00.002+02:00

112 lande har nu tilsluttet sig Copenhagen Accord.
41 industrilande har meddelt de CO2-mål som de vil overholde i 2020.
35 udviklingslande har meddelt hvilke CO2-mål de vil nå i 2020 - såfremt de får den støtte og teknologi/kompetenceoverførsel, der er aftalt i Copenhagen Accord.

De 41 industrilande og de 35 udviklingslande repræsenterer over 80 procent af den globale CO2-udledning fra energiforbrug.
Dermed er Copenhagen Accord en håndgribelig realitet.

Samlet set er de forpligtelser, som landene vil påtage sig for slappe til at kunne overholde Copenhagen Accord'ens mål om en maksimal temperaturstigning på 2 grader.
I øjeblikket svarer landenes forpligtelser til omkring 3,5 grader

Der er fremover to mål i den politiske proces:

Den politiske aftale fra Copenhagen Accord skal omsættes til en juridisk bindende aftale mellem landene.
Målene for CO2-udledningen skal strammes voldsomt op i løbet af de næste 10 år, hvis målet om 2 grader skal kunne holdes.

Læs pressemeddelelsen fra FN's klimasekretariat

Læs mere om Copenhagen Accords konsekvenser i tidligere post

Tæt på tipping point for Grønlands indlandsis

2010-03-24T21:00:00.001+01:00

Ny forskning viser, at et CO2-niveau på 400-560 PPM vil få Grønlands indlandsis til at smelte, hvis niveauet opretholdes gennem nogle århundreder.
I dag er atmosfærens CO2-indhold omkring 390 ppm og det stiger med omkring 2 ppm om året.

Allerede om fem år vil CO2-indholdet altså nå et niveau, der er tilstrækkeligt til over tid at smelte indlandsisen.

Nye data for smeltningen af Grønlands indlandsis viser også, at smeltningen er accelereret voldsomt de sidste 10 år.

Denne animation viser, hvor isen er forsvundet fra 2003 til 2009.

Animationen er lavet på baggrund af data fra NASA’s Gravity and Recovery Climate Experiment (GRACE) af John Wahr fra University of Colorado.
Det er især frygtindgydende, at scenarierne for de afledte vandstandsstigninger i verdenshavene nu går op til to meters stigning i 2099. TO METER!!
Det vil i givet fald få fuldstændig uoverskuelige konsekvenser over hele kloden.

Sæt dog EU i gang med at rydde op i skibsfartens forureningshelvede

2010-03-24T14:24:00.007+01:00

I 2010 forventes skibstrafikken at udlede omkring 1,5 gigaton (milliarder ton) CO2. Det svarer til 3 procent af det globale CO2-udslip i 2005.

Allerede eksisterende teknologier som mere effektive skruer og såkaldt luftsmøring kan tilsammen nedsætte et fragtskibs brændstofforbrug med omkring en tredjedel!!

Metoderne er tilmed nemme at retrofitte – altså at udstyre ældre fragtskibe med teknologien.

Det betyder, at der i dag er teknologi til at spare brændstof svarende til en tredjedel af Saudiarabiens olieproduktion.

Nogen bør derfor tage initiativ til, at EU fra 2020 gør det til et krav, at fragtskibe, der anløber havne i EU er energioptimerede.

Alvorlig forurening
Samtidig udleder verdens ca. 90.000 fragtskibe:

250 gange mere svovl end verdens samlede bilpark*
Enorme mængder sodpartikler*
Kvælstofilter*

Et forskningsprojekt af James Corbett offentliggjort i "American Chemical Society journal Environmental Science and Technology" i november 2007 viser, at fragtskibe er ansvarlig for, at der globalt dør over 60.000 mennesker for tidligt hver år - primært af hjertesygdomme og lungekræft.
Rapportens fremskrivning viser endda, at det tal ville stige med 40 % fra 2007 til 1012 på grund af øget aktivitet i shippingbranchen.

I Danmark skønner man, at sundhedsomkostningerne ved skibstrafikkens forurening er omkring 6 milliarder kroner.

Også her er teknologien veludviklet og billig. En såkaldt Scrubber kan vaske 99 procent af svovlen, 85 procent af partiklerne og 85 procent af kvælstofilterne ud af fragtskibenes røg. Den kan endda også her retrofittes nemt.

Nogen bør tage initiativ til, at EU fra 2020 gør det til et krav, at fragtskibe, der anløber havne i EU, bruger røgrensningsudsstyr.

Hvor svært kan det være?

Læs et powerpoint-oplæg fra DKGroup, der opsummerer hele problemstillingen.

**
Svovl er en væsentlig bestanddel i smog. Det omdannes også til svovlsyre, som forsurer oceanerne. Konsekvensen af forsuring er, at eksempelvis koralrev går i opløsning.

Sod / partikeforurening nedbryder luftvejene og bidrager til den globale opvarmning i de arktiske områder, fordi beskidt sne tiltrækker varme, mens ren sne reflekterer varme.

Kvælstofilter - NOx - er et biprodukt ved forbrændingsprocesser og en drivhusgas. Kvælstofilter i indåndingsluften irriterer luftvejene og udløser astma.

Connie Hedegaard fremlægger EU's klimastrategi

2010-03-11T10:18:00.003+01:00

Forud for COP 15 var Connie Hedegaard som dansk klimaminister en benhård fortaler for en juridisk bindende aftale i Bella Centeret i december sidste år.

Den strategi for EU's klimapolitik, som den danske klimakommissær nu har fremlagt for ministerrådet og EU-parlamentet, er umiddelbart betragtet en 180 graders kovending fra den position.

Connie Hedegaards nye EU-strategi udskyder endda forventningerne til en juridisk aftale til efter næste klimatopmøde i Mexico. Ifølge Connie Hedegaard er EU klar i Mexico, men det er verden ikke.

Øget realisme
I stedet for at melde sig i koret af dem, der bebrejder Connie Hedegaard, er det i stedet på sin plads at hilse den øgede realisme velkommen. Uanset at klimaforandringerne fortsætter med uformindsket styrke, er modsætningerne mellem landene stadig så store, at der er mængder af enigheder, der skal opnås, før verden er klar til at indgå en aftale.

Med Kyoto-aftalen in mente - den var fyldt med huller, udeladelser og gummiparagraffer - er det også en god ide at tage den tid, der skal til for at få lavet en ordentlig aftale næste gang.

Læs klimakommissær Connie Hedegaards pressemeddelelse

Læs det 12-siders notat, der er baggrund for pressemeddelelsen (på engelsk).

Månedens klimategning

2010-03-10T15:01:00.001+01:00

Copyright Ulla Svarrer Nielsen. Marts 2010

Se 2500 km2 isbjerg rive sig løs

2010-03-01T20:40:00.002+01:00

I begyndelsen af februar rev et isbjerg på 2500 kvadratkilometer sig løs fra Mertz-gletcheren i den australske del af Antarktis.
Se billederne taget 7. januar, 7. februar og 20. februar:

Isbjerget blev revet løs, fordi et andet - og endnu større - isbjerg ved navn B9B kolliderede med Mertz-gletcherens tunge, der så kælvede med det 2500 km2 store isbjerg.

Det nye isbjerg repræsenterer omkring 70 års isproduktion fra Mertz-gletcheren.

Det gamle isbjerg, B9B, rev sig i 1987 løs fra Antarktis' største ismasse, Ross Ice Shelf. Siden gik det 97 kilometer lange isbjerg på grund tæt ved Mertz-gletcheren, rev sig løs igen i januar i år og roterede ind i Mertz' enorme gletchertunge.

Forskerne er nu spændte på, hvor de to enorme isbjerge driver hen, fordi de vil skabe store lokale ændringer i temperatur- og strømforhold.
Det nye isbjerg har foreløbig retning mod den nærliggende Adélie Depression. Det er et havområde, der på grund af sin form som et bassin, deltager i skabelsen af de store oceanstrømme. Hvordan det enorme isbjerg, der er omkring 400 meter tyk, vil påvirke disse strømme, er uvist.

Se pressemeddelelse om det nye isbjerg

Data fra NASA viser, at Antarktis har mistet mere end 100 km3 (kubikkilometer) is pr. år siden 2002 og at hastigheden øges.
Som det fremgår af ovenstående NASA-link - hvis man læser et stykke ned i artiklen - er forskerne ikke i tvivl om, at tabet af is skyldes den globale opvarmning, hvor især sidste år var rekord-varmt på den sydlige halvkugle.

Sådan er de globale temperaturer

2010-02-23T12:53:00.002+01:00

DMI har lavet en graf, der viser, hvad forskellen er på de forskellige forskergruppers beregninger af den globale gennemsnitstemperatur.

Se grafen og forklaringen her.

Den globale temperatur er det vigtigste parameter i diskussionen om den globale opvarmning. Beregningerne har været genstand for utallige lødige og underlødige diskussioner.

Hovedpointerne er ifølge DMI disse:

Der er tre anerkendte beregninger af den globale temperatur. De hedder hhv. HadCRUT, NCDC og GISS
De tre målinger er alle lavet på baggrund af samme grundlæggende datasæt (målestationer m.v.)
Beregningerne viser ikke helt samme resultat, fordi de har forskellige metoder til at håndtere de områder, hvor der er få eller ingen data (f.eks. Nordpolen)
Den statistiske usikkerhed ved de tre beregninger er større end forskellen på de tre beregninger. De tre beregninger kan derfor i princippet godt vise samme resultat!
Forskellen på beregningerne rokker ikke ved, at kloden er udsat for opvarmning

HadCRUT laves af Hadley Centre, Exeter og University of East Anglia, Storbritannien.
NCDC laves af National Climatic Data Center, USA.
GISS laves af NASA Goddard Institute for Space Studies, USA.

Kina: Maldiverne var vestens nikkedukke under COP 15

2010-02-12T10:10:00.002+01:00

The Guardian har fået fat i en rapport fra det kinesiske miljøministerium, der vurderer resultatet af COP 15. Rapporten er bestilt hos et miljøforskningsinstitur af det kinesiske miljøministerium. Den konkluderer, at de vestlige lande konspirerede om at splitte de fattige lande for at få større CO2-nedskæringsbyrder lagt på de store udviklingslande som Kina, Indien og Brasilien.

Konspirationsteorien betyder, at kineserne mener, at Maldiverne var styret af vestlige interesser, da de krævede CO2-nedskæringer af Kina, Indien og Brasilien under COP 15.
Dermed anerkender kineserne tilsyneladende ikke, at befolkningen på Maldiverne er bange for at blive udslettet af de stigende verdenshave, hvis ikke også de store udviklingslande deltager i at reducere CO2-udslippet.

Rapporten har været forelagt den kinesiske miljøminister. Den er interessant, fordi den giver et billede af, hvad der foregår inde i hovederne på kineserne i forbindelse med de løbende klimaforhandlinger.
Læs The Guardians artikel

Rapporten er også interessant fordi den viser, at det er kinesernes vurdering, at landets mulighed for at konkurrere effektivt på verdensmarkedet fremover er tæt knyttet til et lavt CO2-forbrug. Det skyldes, at det vil blive sværere og sværere at argumentere for - og sælge - produktion, der ikke er CO2-effektivt.

Den sammenhæng er altså gået op for kineserne. Desto større bliver derfor behovet også i Danmark for en samlet klimaplan, der gør dansk produktion bæredygtig i CO2-målestok.

Månedens klimategning

2010-02-06T19:52:00.001+01:00

Copyright: Ulla Svarrer Nielsen 2010

Resultatet af Copenhagen Accord: 55 lande og + 3,5 grad

2010-02-02T13:44:00.025+01:00

55 lande har accepteret Copenhagen Accord - aftalen som blev taget til efterretning ved klimatopmødet i december i Bella Centeret.

De 55 lande nu har meddelt FN, hvilke CO2-reduktioner de vil påtage sig at nå i 2020.

Landene repræsenterer 78 procent af verdens CO2-udledning. De forpligter sig samlet til en CO2-reduktion i 2020 på 11-19 procent - efter de første estimater.

Det er væsentligt mindre end de 40-45 procents reduktion, som FN’s klimapanel anbefaler - for at kunne holde sig inden for en temperaturstigning på to grader.

Med de 55 landes forpligtelser vil temperaturstigningen nærmere blive på 3,5 grader.

Målet på de to grader er valgt af forskerne for at give en rimelig sikkerhed for, at opvarmningen ikke overskrider de grænser, der kan lave uoprettelige ændringer i klimaet. Det gælder eksempelvis et isfrit Nordpolen om sommeren, der kan mindske klodens varmeudstråling så meget, at processen kan blive selvforstærkende.

Læs FN’s pressemeddelelse her

Se, hvilke reduktioner de industrialiserede lande har lovet FN at overholde ifølge aftalen i København

Og se, hvilke reduktioner udviklingslandene har forpligtet sig til.

Godt eller skidt?
Copenhagen Accord er allerede blevet dømt ude af mange eksperter, fordi to graders-målet ikke kan overholdes. Alligevel er der basis for en vis optimisme, fordi der nu for første gang er enighed blandt de store lande om at skære ned på CO2-udledningen og fordi landene anerkender målet på de to grader.

At alt ikke er helt sort kan også aflæses af, at CO2-reduktionen faktisk bliver mangedoblet fra Kyoto til København.
Hvis man ser på udviklingen i CO2-reduktionerne fra den forrige klimaaftale, Kyoto Protokollen, til den nye, Copenhagen Accord, ser billedet i kort form sådan ud:

Kyoto Protokollen: 30,8 procent af den globale CO2-udledning skal reduceres med 5,2 procent i 2012 (i forhold til 1990).

Copenhagen Accord: Den totale globale CO2-udledning skal reduceres med 15 procent i 2020 (i forhold til 1990).

Under Kyoto er det 34 i-lande, som samlet står for 30,8 procent af den globale CO2-udledning, der forpligter sig til at skære 5,2 procent ned i deres CO2-udledning i 2012.

I Copenhagen Accord er det 55 lande, der samlet står for 78 procent af den globale udledning, der forpligter sig til at skære 15 procent af den totale CO2-udledning.

Lidt hurtig hovedregning ser sådan ud:
Det globale udslip af CO2 var i 1990 omkring 40 gigaton. Baseret på det tal skærer Kyoto 0,6 gigaton af det globale CO2-udslip, mens Copenhagen Accord skærer 4,8 gigaton væk.
CO2-reduktionerne bliver altså næsten 8-doblet fra Kyoto til København. Det er da en start.

I 2050 er der enighed om, at den globale CO2-udledning skal halveres, hvis opvarmningen skal tøjles. Det betyder, at der skal skæres endnu 15 gigaton ned fra 2020 til 2050.

Det er dog ikke en umulig opgave, fordi megen ny teknologi er på vej. Samtidig vil gennenførslen af et CO2-frit samfund kræve enorme mængder forberedelse og en udrulningstid på op til 30 år i nogle sektorer - en bil holder 15 år, et fly 20-25 år, mens et kulkraftanlæg sagtens kan have en afskrivningstid på 30 år.
Derfor må man forvente de mest markante nedgange i CO2-udledningen ret langt fremme mod 2050 - selv, hvis man går i gang hurtigt.

Tallene fra overnstående udregning er taget fra disse tre link, hvis nogen vil regne efter:

LandenesCO2-udledning i 2006

Kyoto Protokollen

Fakta om opvarmning

Her er de største CO2-udledere, der pr. 1. februar 2010 IKKE har meddelt FN, at de vil reducere deres CO2-udledning i 2020 (tallene viser landets %-andel af global CO2-udledning):

Saudi Arabien          1,3
Iran                       1,6
Mexico                    1,6
Ukraine                   1,1
Tyrkiet                    1
Thailand                  1
Venezuela               0,6
Egypten                  0,6
Argentina                0,6
Arabiske Emirater     0,5
Kuwait                   0,3

Disse lande repræsenterer samlet godt 10 procent af den globale CO2-udledning.
Meget fattige lande forventes ikke at stille med de store reduktionsmål.
Det er bemærkelsesværdigt, at to af verdens allerstørste CO2-grise, de Forenede Arabiske Emirater og Kuwait, ikke har kunnet finde en lille CO2-besparelse inden 2020.
De to lande udleder knap 50 % mere CO2 pr. indbygger end selv USA.

Mexico, der har værtsskabet for næste klimatopmøde har heller ikke sendt frivillige mål ind.

Lande, der ikke har meddelt FN deres mål kan nå det endnu. FN holder ikke længere fast i den oprindelige deadline, der var 31. januar 2010.

NASA: Varmeste årti nogensinde

2010-01-29T11:46:00.007+01:00

Klimaseptikere forsøger ihærdigt at lancere påstanden om, at det seneste årti har været et eksempel på global køling - og ikke opvarmning. Se for eksempel Ingeniøren.dk, der bygger denne artikel op på baggrund af påstanden om global køling.

Global køling er imidlertid en påstand grebet ud af luften. Se denne pressemeddelelse, som NASA har udsendt i sidste uge. Her dokumenterer NASA, at det sidste årti var det varmeste nogensinde. Også det rullende fem-års-gennemsnit (måleåret +/- to år) viser en stigning op gennem årtiet.

Se denne video fra NASA, der fulgte med pressemeddelelsen.

At det sidste årti er det varmeste, der nogensinde er målt er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at mængden af solpletter er på sit laveste niveau i næsten 100 år, som NASA dokumenterer her.

Solpletter har været markedsført af klimaskeptikere som en af de vigtige årsager til global opvarmning. Realiteten er altså, at mængden af solpletter er reduceret dramatisk de sidste år og at det sidste årti alligevel er det varmeste nogensinde.

Ingeniørens artikel er et symptom på den stigende klimaskepsis i nogle lande. I virkeligheden er artiklen dog skræmmende: Der har været mindre vanddamp og få solpletter det sidste årti. Men årtiet er alligevel det varmeste, der er målt.

Se et stykke nede i denne post, hvor meget solpletter bidrog til den globale opvarmning fra 1750 til 2005.

Det geniale ved fossile brændsler

2010-01-29T11:04:00.002+01:00

Det geniale ved fossile brændsler er, at de er nemme at opbevare og flytte med sig – eksempelvis i en benzintank i en bil eller i et depot på et fjernvarmeværk.

Mens udviklerne af bilbatterier stadig er på jagt efter det batteri, der er så let, at kan indeholde 500 kilometer i en bil og oplades på 5 minutter, er der efterhånden samlet mange teknologier, der kan opbevare energi fra stationære anlæg, såsom solcelle- eller vindmølleparker.

Opbevaringen af energi er et væsentligt element i at kunne etablere et CO2-frit samfund fordi solceller og vindmøller producerer energi, når vinden blæser og solen skinner - og ikke nødvendigvis når forbrugeren tænder for stømmen.

Disse teknologier til opbevaring er allerede demonstreret i almindelige produktionsanlæg og venter reelt bare på at blive rullet ud i den vedvarende energisektor.

Her er en række af disse opbevaringsteknologier.

CAES
Compressed Air Energy Storage – opbevaring af energi ved at pumpe komprimeret luft ind i tanke eller ned i undergrunden for at lade den komprimerede luft drive en motor senere.

Flere anlæg er i drift i dag. Et 280 MW anlæg i Hunthorf, Tyskland har kørt siden 1978, og et 110 MW anlæg i McIntosh, Alabama har været i uafbrudt drift siden 1991.

Læs mere om CAES

Vandpumpning
Pump vand op, når der er overskud af energi fra vindmølle- eller solcelleparken og lad det falde ned gennem nogle turbiner, når der er brug for det.

Teknikken bruges i stor udstrækning allerede i dag i forbindelse med vandkraftværk, hvor forbruget i de opstemmede søer kan bruges efter behov. Teknikken er derfor velafprøvet.

Brugen af opstemmet vand kan imidlertid udvides til også at bruges i forbindelse med al anden vedvarende energi. Et amerikansk selskab, Riverbank Power Corporation, har udviklet en model med en såkaldt aquabank, som de er i gang med at etablere en række af.

Der findes også andre projekter, blandt andet har nogle hollændere anvist, hvordan der kan etableres søer i nærheden af vindmølleparker, hvor overskudsenergien kan pumpes op og efterfølgende forbruges igen.

Batterier
Der findes også producenter af kæmpe batterier, der kan bruges af vindmølle- og solcelleparker som strømlager.

Se eksempelvis firmaet Xtreme Power.

Andre metoder
Der er andre metoder, der kan bidrage til at udjævne strømforbruget fra vindmølleparker og solceller. Blandt andet det såkaldte Smart Grid, hvor forbrugernes elmålere kan håndtere at forskyde strømforbruget til når strømmen er billig, for eksempelvis at lade elbilens batterier op, når prisen er faldet om natten.

Cementproducent vil reducere CO2-udslip med 30 procent

2010-01-20T10:48:00.002+01:00

Cementproducenten Aalborg Portland udleder omkring tre procent af Danmarkss samlede CO2 – og er dermed en af Danmarks allerstørste CO2-udledere.

Nu gennemfører virksomheden et forsøgsprojekt sammen med blandt andet universiteterne i Aalborg og Århus, der skal reducere Aalborg Portlands CO2-udslip med op til 30 procent. Allerede næste år vil CO2-udslippet som følge af projektet kunne reduceres med 40.000 tons – svarende til en promille af det danske CO2-udslip.

Højteknologifonden støtter projektet med 10 millioner kroner og har dermed gjort det muligt at få dansk forskning i verdensklasse på dette område.

Forsøget er et glimrende eksempel på, at det ikke er på klimatopmøder, at de konkrete fremskridt skal ske. Det er ude på virksomhederne, at udviklingen mod et CO2-frit samfund skal fødes.

Der bruges ekstremt meget energi til at lave cement. Det fremstilles ved at brænde kridt, sand og flyveaske i en ovn ved 1.450 grader.
Udledningen fra Aalborg Portlands produktion af cement var ifølge firmaets egne oplysninger på 2,2 mio. tons CO2 i 2008. Det svarer til ca. tre procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

Forsøget på Aalborg Portland er et mønstereksempel for de danske politikere, når de skal tilrettelægge indsatsen frem mod en CO2-fri verden, hvor kodeordene er samarbejde mellem viden og industri - og forskningsbevillinger.

Hvis danske politikerne mener deres pæne ord alvorligt, skal der i alle sektorer laves projekter i stil med Aalborg Portland. Det kræver som mindstemål en samlet danske klimaplan fra Folketinget og regeringen.

Den plan mangler i dag!

Læs mere om forsøget på Aalborg Portlands hjemmeside

Connie på badeferie

2010-01-15T13:27:00.003+01:00

Med et velvilligt hold spørgere på bænken var det reelt en kommende kommissær på badeferie, da Connie Hedegaard fredag formiddag blev udspurgt af Europaparlamentet som led i godkendelsen som klimakommissær i EU.

Der var ingen ordentlige forsøg på karaktermord for hendes andel i det skuffende resultat på COP15 i København i december og hun fremstod som den høflige, begavede og engagerede politiker med det overdrevent store klimanetværk, der samtidig var stærkt interesseret i et bedre – og gerne uformelt - samarbejde med Europaparlamentet.

Den eneste, der kradsede en lille bitte smule i lakken var et parlamentsmedlem, der insisterede på at få ud af Connie Hedegaard, hvilket konkret bilmærke hun ville vælge som firmabil, hvis hun blev valgt som kommissær.

Connie Hedegaard havde imidlertid selv et ret hårdt udfald mod EU’s forhandlingsevne i forbindelse med COP15. Hun sagde direkte under høringen, at EU var næsten ude af stand til at forhandle, fordi EU-lederne ikke sagde det samme. Det var et område, hvor hun mente der var nødt til at komme forbedringer. Hvordan hun vil få Sarkozy, Zapatero og Merkel til at tie stille mens mor Connie taler, havde hverken hun eller parlamentsmedlemmerne dog noget bud på.

Opgaven er mainstreaming
Den danske politikers helt store opgave bliver dog at klima-mainstreame kommissionens øvrige politikområder. Det bliver ikke nogen nem opgave at blande sig i alle andre kommissæreres opgaver. Under den kommende transportkommissær Siim Kallas’ høring ville han eksempelvis ikke engang sige nogle pæne ord om jernbaner i forhold til lastbiler, men nøjedes med at henvise til, at man ikke kunne tvinge medlemsstaterne til noget de ikke ville.

Connie Hedegaards succes er dermed i realiteten afhængig af kommissionsformand Jose Manuel Barrosos opbakning internt i Europakommissionen. Hvis ikke Barroso vil banke de andre kommissærer på plads er det ikke sandsynligt at Connie Hedegaard får sat noget særligt aftryk på EU's politik udover de direkte klimaforhandlinger.

Politiske prioriteringer
Hun fortalte Europaparlementet, at hun ville koncentrere sit fremtidige arbejde om en klimapakke på transportområdet – hun pegede på specifikt på kravene til lastbiler og biler som noget, hun ville se på. I den forbindelse sagde hun, at erfaringerne har vist, at hvis man stiller krav til en industri, har industrien som regel været i stand til at overpræstere – og at hun derfor ikke er nervøs ved at stille ambitiøse krav til industriernes fremtidige klimavenlighed.

Connie Hedegaard fremhævede forskning som det måske vigtigste element i en grøn vækstplan for Europa, der både skal give nye varige arbejdspladser og et godt klima.

Trods besværlighederne mente hun det var en nødvendighed at fortsætte FN-sporet i de internationale klimaforhandlinger, fordi for mange fremskridt ellers ville gå tabt.

Hun sagde også, at hun ikke anser atomkraft for en vedvarende energikilde og at hun ville være opmærksom på, at atomkraft ikke stjal for mange ressourcer i forskningsbevillingerne.

Næste år i Mexico
Hendes positioner i forhold til de videre klimaforhandlinger er, at EU skal hæve ambitionen fra 20 til 30 % CO2-reduktion i 2020 så hurtigt som muligt, senest ved næste COP i Mexico, samt at luftfart og skibsfart skal inddrages i en forpligtende klimaaftale.

Velkommen til Bruxelles
Efter høringen i dag er Connie Hedegaard i praksis valgt som ny dansk klimakommissær i EU. Nu skal hun til at kæmpe klima ind i alle politikområder i EU. Man kan spørge sig selv, hvorfor hun ikke klima-mainstreamede dansk politik, da hun havde chancen.

Det har landene forpligtet sig til

2010-01-14T15:21:00.004+01:00

Her er en oversigt over, hvilke nedskæringer i CO2-udslippet, som udvalgte lande har forpligtet sig til offentligt.

De fleste af de største CO2-udledere i verden er med. Listen er slet ikke komplet og vil blive udbygget, når jeg finder nogle flere mål.

Det globale mål er at holde temperaturstigningen nede på 2 grader. Det betyder i runde tal, at den globale udledning skal halveres i 2050 i forhold til 1990. Det tilsvarende mål for de rige lande er alment accepteret til 80 % fordi de fattige lande skal have lov til at udvikle sig - og dermed udlede relativt mere end de rige lande.

De fleste lande har 1990 som udgangsår for den nedskæring i procent, som de lover, mens blandt andet USA, Kina og Indien bruger 2005 som udgangsår. Det afspejler blandt andet, at disse lande ikke var med i Kyoto-aftalen.

Kina har forpligtet sig til en 40-45 procents reduktion af den CO2 de anvender pr. BNP-enhed i 2020 - altså et mål for energieffektivitet i forhold til økonomiens størrelse. Eksperter siger, at denne forpligtelse på decimaler er det samme som USA har forpligtet sig til.
Sydkorea har deres eget mål, nemlig at udlede 30 % mindre CO2 i 2020 i forhold til, hvad en traditionel fremskrivninger vurderer udledningen til at blive i 2020.

Udledning pr. person
Når man skal placere byrden for CO2-udledningerne i klimaforhandlingerne, spiller udledningen pr. person en stor rolle. Her er udledningerne opdelt pr. person i en række udvalgte lande.

Tons CO2 per person per år:

Globalt gennemsnit 5.3

USA 19.8
Australien 20.6
Japan 9.8
Canada 18.8
Frankrig 6.6
Tyskland 10.4
UK 6.7
Rusland 12
Saudi Arabien 15.7
Italien 8
Kina 5.8
Indien 1.2
Danmark 9

I løbet af januar skal landene rapportere til FN, hvilken nedskæring de forpligter sig til i forhold til et selvvalgt udgangsår.

Læs mere om landenes klimavenlighed

Nyt NASA-billede af isfjord i ilulissat

2010-01-07T17:29:00.008+01:00

Et nyt NASA-billede viser gletcherens tilbagetrækning i den berømte isfjord i Ilulissat/Jakobshavn i Grønland.

Som man kan se, er omkring halvdelen af tilbagetrækningen siden 1902 fundet sted efter år 2000.

Læs mere på NASA's hjemmeside

Se også en animation af, hvordan smeltevandssøer på indlandsisens overflade bidrager til at øge gletcherens hastighed.

Al Gores klimasatellit måske reddet

2010-01-07T16:04:00.004+01:00

Siden 2001 har en satellit til 500 milioner kroner stået i et lager i Maryland, USA. I december bevilgede USA’s senat imidlertid penge til at afprøve om satellittens instrumenter stadig virker.

DSCOVR, som projektet hedder, går ud på at måle, hvor meget solenergi jorden optager og hvor meget solenergi, der bliver reflekteret. På den måde vil man for første gang direkte kunne måle den globale opvarmning – altså jordens samlede energibalance.

DSCOVR blev oprindeligt lanceret af den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore. Hans vision var, at et videokamera skulle langt ud i rummet og døgnet rundt sende live-video-billede ud på internettet af den halvdel af kloden, der altid er i dagslys. Senere blev projektet tilført flere andre instrumenter, blandt andet det instrument, der kan måle, hvor meget af solens energi, der bliver optaget af jorden og hvor meget, der bliver reflekteret.

DSCOVR skulle placeres i det såkaldte Lagrange-punkt L1, 1,5 millioner km fra jorden ind mod solen. I dette punkt er der balance mellem tyngdekraften fra jorden og solen.

I 2001, da satellitten var bygget næsten færdig, blev projektet lukket ned, angiveligt fordi den nye vicepræsident Dick Cheney beordrede den amerikanske rumfartsadministration NASA til at indstille projektet. Klimavidenskab havde ikke nogen høj stjerne hos den forrige administration i USA.

I 2008 under George Bush blev det besluttet at undersøge om man kunne ændre DSCOVR’s mission, så den ikke blev brugt til klima-undersøgelser, men kun brugte sine andre instrumenter. Det arbejde viste, at satellitten virker helt perfekt.

Siden 2008 har demokraterne overtaget magten i USA og den 13. December 2009 bevilgede det amerikanske senat penge til at afprøve satellittens klimainstrumenter.

Bevillingen betyder ikke, at DSCOVR med sikkerhed kommer af sted med klimainstrumenterne boltet på, men det er med den hensigt, at pengene er bevilget.

Hvis satellitten kommer af sted, vil det betyde en væsentlig større sikkerhed i beregningen af den globale opvarmning. Indtil videre har klimaforskerne været henvist til at måle bidragene og fradragene til jordens energibalance enkeltvis. Med DSCOVR kan man måle jordens samlede energibalance i et hug. Hvis beregningen skal være helt perfekt, skal der dog sendes en tilsvarende satellit op til Lagrange-punkt L2, hvorfra man kan se hele den del af jordskiven, der er i mørke.

Og så er der endelig stadig Al Gores højopløselige kamera på satellitten, så vi kan få nye billeder af hele jordkloden i dagslys. I dag er det nemlig stadig de billeder af jordkloden, som Apollo 17 tog i 1972, der næsten altid bliver brugt.

Klimaskeptiker - læs her

2010-01-05T13:58:00.001+01:00

Der er stadig mange, der mener, at global opvarming ikke er menneskeskabt og heller ikke noget vi skal bekymre os om.

Klimaskeptikere - og alle andre - kan læse dette brev fra en række amerikanske videnskabssammenslutninger til medlemmerne af det amerikanske senat.

Hvis man stadig er klimaskeptiker, kan man læse den engelske pendant til ovenstående, hvor Met Office (Englands udgave af DMI), NERC (Natural Environment Research Council), og det britiske Royal Society (Englands Nationale videnskabsakademi, verdens ældste videnskabelige akademi grundlagt i 1660) er gået sammen om en tekst, der bekriver status for den globale opvarmning.

Hvis man har bidt tænderne sammen og derfor fortsat er skeptiker, kan man nu læse klimaforskernes opdatering af FN's klimapanels rapport fra 2007 i den såkaldte Copenhagen Diagnosis:

Og skulle der stadig være en rest af tvivl, så se to korte, men fantastiske videoer om forsuringen af oceanerne som følge af CO2-udledningen.

COP15-erklæringen bedre end sit rygte

2009-12-20T10:53:00.001+01:00

Mens alle rakker ned på sluterklæringen fra COP15, den såkaldte Københavner-erklæring, kan man med lige så stor ret sige, at erklæringen er epokegørende.

Af følgende grunde:

Københavner-erklæringen forpligter for første gang ALLE større CO2-udledere i verden, blandt andet Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina, EU og USA. I Kyoto-aftalen manglende de fleste af disse lande.

Landene anerkender både videnskaben bag FN’s klimapanels anbefalinger og målet om at holde opvarmningen inden for 2 grader og det skal overvejes om det er muligt eller nødvendigt at holde opvarmningen inden for 1,5 grader. I de reelle internationale forhandlinger er klimaskeptikerne derfor afgået ved døden.

Aftalen skaber rammerne for den langsigtede finansiering af støtten til de fattige lande.

Aftalen skaber rammerne for indberetning og kontrol af landenes CO2-nedskæringsmål.

Aftalen bryder Kyoto-aftalens splittelse mellem I-lande og (store) U-lande. Denne splittelse ville på lang sigt have gjort det umuligt at holde opvarmningen under 2 grader.

Der er tekst i aftalen om begrænsning af skovning m.v.

FN’s generalsekretær og landene har forpligtet sig til at gå i gang med at omsætte Københavner-erklæringen til en juridisk bindende aftale.

Derfor kan erklæringen fra COP15 meget vel lægge fundamentet for en ny international aftale om klimaændringer – der forpligter alle lande.

Det var især lande som Sudan, Bolivia, Venezuela og Cuba, der var utilfredse med aftalen og processen. Det vidner om, at modstanden ikke betyder noget, og at de store lande måske skulle flytte forhandlingerne om klimaforandringerne til eksempelvis G20 for ikke at spilde tiden.

En politisk aftale var uundgåelig. Kina og USA havde aldrig forpligtet sig til en juridisk aftale – med udgangspunkt i Kyoto-aftalen. Derfor var en politisk aftale forudsætningen for, at der overhovedet kunne laves en aftale.

Læs Københavner-erklæringen her

The Copenhagen Accord - læs teksten

2009-12-19T16:33:00.002+01:00

Læs aftalen fra COP 15 - den såkaldte Copenhagen Accord.

Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Anerkendelse af målet om at holde temperaturstigningen inden for to grader - og at der skal tages skridt til at holde sig inden for de to grader.
Landene skal inden udgangen af januar 2010 indberette til FN, hvor meget de har tænkt sig at skære ned på CO2-udledningen frem til 2020.
Regnskabet for landenes CO2-nedskæringer og financiering til ulandene skal være gennemsigtigt og gennemgribende
De rige lande har forpligtet sig til at skaffe 100 mia $ om året fra 2020 til de fattige lande

Interkulturelle kompetencer mangler

2009-12-17T12:52:00.000+01:00

Alle , der har prøvet at indgå i arbejds- eller forhandlingsrelationer med mennesker uden for den vestlige verden, ved, at det man i dag kalder interkulturelle kompetencer er helt afgørende for succes i forhandlingerne.

Alle, der har været i dialog med forhandlere og andre fra afrikanske lande ved, at der ikke skal meget mangel på empati eller manglende anerkendelse af modpartens situation til, før en situation kan komme helt ud af kontrol.

Alle, der har forhandlet med mennesker fra asiatiske lande, ved, at formalia er uhyre vigtigt – to hænder på visitkortet og et buk - og at for eksempel dansk afslappethed i mange tilfælde vil blive opfattet som direkte uhøfligt og fornærmende.

Meget tyder på, at det reelt er manglen på interkulturelle kompetencer, der dagevis har belastet forhandlingerne ved COP15 i Bellacenteret. Medierne rapporterer om udpræget mistro mellem G77 og de vestlige lande, her i blandt det danske formandskab.

Manglen på disse kompetencer kom tydeligt til udtryk, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen fra podiet i Bellacenteret forsøgte sig med dansk ironi ved at sige noget i retning at, at ” …der er nogen, der regner med, at vi laver en eller anden form for aftale, mens vi er er, så vi kan ikke blive ved med at snakke om procedure, procedure, procedure.”
Udtalelser som denne er helt klart en direkte provokation for forhandlerne for de asiatiske og afrikanske lande. Især når udtalelsen dækker over, at de rige lande ikke vil snakke om Kyoto-protokollen - og at de rige lande samtidig ikke vil diske op med særligt mange penge og ikke vil forpligte sig til særligt store nedskæringer i CO2-udslippet.

Det er derfor utvivlsomt en god ide, at den danske statsminister igen vil overlade formandskabet til Connie Hedegaard, der kender forhandlerne meget bedre end Lars Løkke.

Der er i alt fald stærkt brug for interkulturelle kompetencer.

Forsuringen af oceanerne er en klimabombe

2009-12-14T14:55:00.004+01:00

Forsuringen af havene som følge af CO2-udledningen er en hidtil overset konsekvens af den globale opvarmning. Men konsekvenserne er katastrofale på lang sigt for blandt andet fiskebestanden i havene.

Mere CO2 i atmosfæren betyder, at en del af denne CO2 optages i vandet i oceanerne. Mere CO2 i verdenshavene betyder forsuring / mere syreholdigt vand.

Denne forsuring vil få katastrofale konsekvenser for livet i havene allerede i 2050, hvis vi ikke gør noget for at skære ned på CO2-udledningen.

Den 2. december holdt Dr. Jane Lubchenco, leder af National Oceanic and Atmospheric Association (NOAA) et oplæg for den amerikanske kongres komité for global opvarmning og energiuafhængighed.

Hendes fremragende og konkrete præsentation af konsekvenserne af forsuringen af oceanerne fortjener et bredt publikum.

Videnskabsakademierne i en lang række lande har også udsendt en fælles erklaring om konsekvenserne af forsuringen af havene.

Del 1

Del 2

Højdepunkter fra COP15 på video

2009-12-11T23:30:00.027+01:00

De danske værters højdepunkter fra COP15 på video:

Dag 12 - 18. december, del 2

Dag 12 - 18. december, del 1

Dag 11 - 17. december

Dag 10 - 16. december

Dag 9 - 15. december

Dag 8 - 14. december

Dag 6 - 12. december

Dag 5 - 11. december

Dag 4 - 10. december

Dag 3 - 9. december

Dag 2 - 8. december

Dag 1 - 7. december

Resumé af FN's pressebriefinger fra COP 15 på video:

19. december

17. december

16. december

15. december

12. december

11. december

10. december

8. december

7. december

Nyt udkast til klimaaftale i København

2009-12-11T16:57:00.005+01:00

Læs teksten til det nye udkast til global klimaaftale.

Michael Zammit Cutajar, formanden for en af topmødets arbejdsgrupper, har kogt et 180 sider langt dokument ned til seks sider.

I dokumentet kan man læse, hvilke kompromisser, deltagerne skal indgå, hvis der skal kunne laves en global aftale.

Alliancen af små ø-samfund AOSIS, har også lavet deres udkast

Læs mere om de nye udkast

Forskellene på de to udkast til global klimaaftale

2009-12-11T12:53:00.006+01:00

Klimaforhandlingerne på COP 15 drejer sig i disse dage om to udkast til en global klimaaftale.

Det første udkast kommer fra det danske statsministerium. Det andet udkast kommer fra de såkaldte BASIC-lande, dvs. Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina.

Nedenfor følger en meget kort skal opsummering af hovedpunkterne og konfliktfladerne i de to udkast.

Det danske udkast:

En ny aftale skal erstatte Kyoto-protokollen
Landenes mål for CO2-reduktion og bidrag til en klimafond fastsættes i forhold til landenes kapacitet. Der fastsættes et år, hvor CO2-reduktionerne skal toppe – også for udviklingslandene. Verdensbanken bliver den institution, der skal håndtere pengene i den nyoprettede klimafond.
Målet for de rige landes CO2-reduktion er at begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader.
Landenes foranstaltninger til forebyggelse af klimaændringer skal omfattes af en såkaldt MRV-mekanisme (Måling, rapportering, verificering).
Teksten foreslår desuden oprettelsen af en kategori for "mest sårbare nationer”. Dertil skal der skabes en fond på 10 mia. $ årlig, der skal bruges til klimatilpasninger og CO2-reduktion i 'mest sårbare nationer'.
Ifølge analytikere vil det danske udkast begrænse CO2-udledningen for udviklingslandene til 1,4 tons om året pr. borger, sammenlignet med 2,67 ton for et rigt lands borger.

BASIC-landenes forslag (Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina):

Alle klimaforhandlinger skal afholdes under UNFCCC. Kyoto-protokollen og den såkaldte Bali-handlingsplan skal ikke udvandes.
De rige lande forventes at gå i spidsen med CO2-reduktioner og økonomisk støtte til udviklingslandene. Pengene skal være ”nye penge” og ikke stamme fra tidligere tilsagn om støttemidler.
Udviklingslandene skal ikke have bindende mål for CO2-nedskæringer eller angive et år, hvor CO2-udslippet skal toppe.
MRV-mekanismen (Måling, rapportering, verificering) skal kun gælde for de projekter, som støttes af penge eller teknologi fra de rige lande. Ikke støttede projekter skal revideres af de enkelte lande.

Begge udkast – især det danske - møder stærk skepsis fra de fattigste lande i den såkaldte G77-gruppe.

Kilde: UN Dispatch

Værsgo: Konkrete klimaændringer

2009-12-11T11:40:00.002+01:00

Hvor kan man se klimaændringerne? Og hvad er konsekvenserne? Det er der sikkert mange, der spørger om, når vi som samfund skal til at bruge milliarder af kroner på at tøjle de globale temperaturstigninger.

Her er en række konkrete klimaændringer / klimakonsekvenser:

Sydpolen, der ellers har været meget stabil, er nu begyndt at smelte

I Bolivia vil det koste 1 mia. $ over de næste syv år at bygge vandreservoirer, fordi gletcherne, der indtil nu har opbevaret nationens drikkevand, smelter hurtigt

Etiopiens højland er ved at være så varm, at landets eliteløbere ikke længere kan træne der. Det gælder blandt andet den topatleten Haile Gebrselassie, der kommer netop fra det område.

I Japan blomstrer landets berømte kirsebærtræer tidligere end normalt.

Hvis vi fortsætter som vi plejer, så vil vi dø, sagde Maldivernes præsident Mohammad Nasheed til FN'sgeneralforsamling.

Yemens hovedstad Sanaa bliver formentlig den første hovedstad, der løber tør for vand på grund af tørke.

Klimaskeptikere, der ikke tror på at global menneskeskabt opvarmning er en realitet, kan læse dette brev fra en række amerikanske videnskabssammenslutninger til medlemmerne af det amerikanske senat.

Læs det danske udkast til sluttekst

2009-12-09T20:58:00.003+01:00

Det danske formandskab for COP15 har fra den 27. november 2009 og nogle dage frem cirkuleret et udkast til sluttekst for klimatopmødet i København. Udkastet til sluttekst har provokeret især de fattige lande.

Læs udkastet i fuld tekst her

Ifølge dagbladet Information er udkastet skrevet af statsministeriet som et forsøg på at lave en sluttekst. De tekster, som forhandlere på klimamøderne arbejder med, er nemlig flere hundrede sider lange og fuldstændigt uforståelige for andre end forhandlerne.

Se, hvad bla. u-landene mener om det danske tekstudkast

Se Indiens reaktion på udkastet i sidste uge

2000-2009 bliver det varmeste årti

2009-12-09T17:16:00.002+01:00

2000-2009 bliver det varmeste årti, der er målt siden man begyndte at måle i 1850. Det viser temperaturdata, der er samlet af World Meteorological Organization (WMO).

Samtidig er den globale overfladetemperatur for januar-oktober 2009 0,44 grader c over det årlige gennemsnittet for perioden 1961-1990 på 14 grader celsius. Det betyder, at 2009 bliver det femte varmeste år, der er målt.

Oplysningerne fremgår af et nyhedsbrev fra WMO, der gennemgår hovedpunkterne i de meteorologiske facts, der er relevante for deltagerne på COP15-klimatopmødet i København i øjeblikket.

WMO gennemgår temperaturer regionalt, tørke, storme, isdækning på arktis m.v. Blandt andet er udstrækningen af is på Nordpolen i 2009 den tredie mindste, der er målt siden satellitmålingerne begyndte i 1979. Kun 2007 og 2008 oplevede mindre is på Nordpolen end 2009.

Læs WMO's nyhedsbrev her:

COP 15 links

2009-12-08T11:49:00.002+01:00

Links du ikke kan undvære til COP 15:

FN’s COP 15 Twitter

FN’s live og on-demand webcast

Klimaministeriets COP15-Youtube-kanal

FN’s Youtube kanal

FN’s hjemmeside om klima

Billeder fra COP 15

Klimagate bygger på manipulation fra olieselskaberne

2009-12-08T11:12:00.007+01:00

Den republikanske kampagne mod klimaændringer, der kører i øjeblikket i især USA, den såkaldte ”Klimagate”, er nu nået så vidt, at den republikanske formand for kongressens klimakomité, James Sensenbrenner, beskylder de klimaforskere, der optræder i en række hackede e-mails for at være fascistiske i deres undertrykkelse af de klimaforskere, der ikke tror på global opvarmning.

Hvis man graver i baggrunden for påstanden om fascisme viser der sig imidlertid en noget anden virkelighed.

I marts 2003 offentliggør det videnskabelige tidsskrift Climate Research en artikel af blandt andet astrofysikerne Sallie Baliunas og Willie Soon. Artiklen hævder, at "den nuværende globale opvarmning ikke er enestående, og at en endnu mere dramatisk periode med opvarmning fandt sted for århundreder siden, længe før forbrænding af olie og kul var udbredt."

De ulovligt hackede e-mails fra University of East Anglia Climatic Research Unit afslører da også, at offentliggørelsen af denne artikel chokerede klimaforskere. De drøftede i en mail-korrespondance en række mulige reaktioner på artiklen - fra et fælles svar, der forklarer artiklens mangler, over en opfordring til at bede kollegerne om at droppe tidsskriftet, til at opfordre Climate Research til at skaffe sig af med den klimaskeptiske redaktør, Chris de Freitas.

Hvad James Sensenbrenner og andre republikanere undlader at nævne, er, at de hackede forskere havde ret i, at Climate Research var under påvirkning af de store olieselskabers lobbyorganisationer.

Redaktøren for Climate Research, Hans von Storch, sagde sit job op i juli 2003, fordi han blev undertrykt af tidsskriftet's forlag, da han forsøgte at rette den pågældende artikels "alvorlige metodiske fejl".

Fem redaktører - halvdelen af redaktionen på tidsskriftet – sluttede sig kort efter til Von Storch i en masseopsigelse af de samme grunde.

Soon-Baliunas-artiklen viste sig nemlig at være propaganda fra de store oliefirmaer. Den var blåstemplet af American Petroleum Institute, der er de store olieselskabers fælles lobbyorganisation. To af de fem bidragydere til artiklen har fået støtte fra ExxonMobil og to andre var i 2003 opført som seniorforskere hos George T. Marshall Institute. Dette institut er støttet af ExxonMobil og lederen William O'Keefe, var tidligere i ledelsen i American Petroleum Institute.

Climate Research’s forlægger Otto Kinne indrømmer da også i august 2003, at Soon-Baliunas’ påstande "ikke kan konkluderes overbevisende ud fra den fremlagte artikel”.

Indholdet af de hackede e-mails rokker derfor ikke ved videnskaben om menneskeskabt global opvarmning som en realitet. Tvivlere kan læse denne udtalelse fra FN's klimapanel, der er skrevet på baggrund af de hackede e-mails og klimagate.

Kilde: http://climateprogress.org/

Australien i klima-bakgear

2009-12-02T19:29:00.000+01:00

Australiens Senat har netop nedstemt regeringens forslag til et nyt CO2-kvote-handelssystem. Dermed melder Australien som det første I-land sig helt ud af en vigtig del af forhandlingerne i forbindelse med det kommende klimatopmøde i København

Det australske senat er dybt splittet i holdningerne til selve videnskaben bag klimaforandringerne.

Julia Gillard, den fungerende premierminister, siger til telegraph.co.uk, at den borgerlige opposition nu har forhindret Australien i at opfylde sin rolle i kampen for at stoppe den globale opvarmning.

- I dag har ekstremister og benægtere forhindret denne nation i at træffe afgørende beslutninger mod klimaændringerne, sagde hun.

Nederlaget er ikke en god nyhed for premierminister Rudd's centrum-venstre regering, der ikke har et flertal i Senatet.

Skovbrande og lange tørkeperioder har gjort mange australiere bekymret over klimaændringerne, men klimaskeptikere har altså fortsat flertallet i det australske senat.

Lars Løkke siger nej - Indien siger ja

2009-12-01T13:27:00.003+01:00

Verden skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 50 procent i 2050 i forhold til 1990-niveauet.

Det fremgår ifølge Reuters af et dansk udkast til teksten til den aftale, som verdens regeringer skal indgå under det kommende klimatopmøde i København.

De rige lande skal ifølge udkastet stå for 80 procent af den globale reduktion af CO2-udledningerne i 2050 og den globale udledning skal toppe i 2020.

Udkastet fastholder at stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur skal holdes inden for to grader celsius.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser imidlertid, at Danmark skulle have fremlagt et udkast til en klimaaftale, men siger dog, at der er skrevet adskillige udkast.

Udkastet blev lækket til Reuters i New Delhi, formentlig af den indiske regering. Den indiske miljøminister bekræfter nemlig på nedenstående video, at han har set et dansk udkast til klimaaftale. (ca. 45 sekunder inde i videoen)

Dalai Lama går nu ind i klimakampen

2009-11-30T10:03:00.003+01:00

Dalai Lamas indtog i klimadebatten skete under et besøg i Australien.

- I mit eget tilfælde har jeg aldrig brugt badekar, kun brusebad. Når jeg forlader mit værelse slukker jeg altid lyset. At tage sig af miljøet er nu en del af mit liv. At tage sig af miljøet bør være en del af alles dagligliv, sagde Dalai Lama på et pressemøde under sit besøg down under.

Dalai Lama opfordrede regeringerne til at tage et globalt ansvar i forbindelse med klimaændringerne.

- Regeringers første prioritet er ofte nationale økonomiske interesser. Det mener jeg må ændres, så de globale spørgsmål får første prioritet. For at beskytte de globale interesser er det i nogle tilfælde nødvendigt at ofre nationale interesser, sagde Dalai Lama på pressemødet.

Tidspunkt og sted for Dalai Lamas indtog i klimadebatten er formentlig nøje udvalgt af det tibetanske spirituelle overhoved.

Australien er et af de allermest fodslæbende lande, hvad angår klimaforhandlingerne. Især senatet er meget klimafjendligt. Den australske regeringens første forsøg på at vedtage en klimapolitik strandede i sentatet. Det næste forsøg er på vej i øjeblikket. Hvis det mislykkede for at premierminister Kevin Rudd at få vedtaget en klimapolitik i anden omgang, vil det sandsynligvis udløse et valg i Astralien i begyndelsen af 2010.

Se de bedste videoer om klimaændringer

2009-11-28T16:44:00.008+01:00

Sir David Attenborough: Sandheden om klimaændringerne

Google Earth og Al Gore
Google Earths introvideo til klimaændringer fortalt af Al Gore

Hvad er global opvarmning og opvarmningens konsekvenser:

100 steder at huske

Nu smelter polerne og Grønland

2009-11-27T10:25:00.004+01:00

Da FN’s klimapanel i 2007 udgav rapporten ’Klimaændringer 2007’ kom man frem til, at vandstanden i havene ville stige med op til 59 cm indtil 2099.

De sidste nye beregninger fra den såkaldte ”Copenhagen Diagnosis” viser, at polerne og indlandsisen smelter langt hurtigere, end man havde ventet og at vi nu derfor kan forvente vandstandsstigninger på op til 2 meter i år 2099.

Copenhagen Diagnosis består af en række af de forskere, der har bidraget til FN’s klimapanels rapport i 2007. De har nu lavet en opdatering af den viden man har, sådan at den nyeste forskning er tilgængelig for politikerne ved det kommende klimatopmøde i København.

De nyeste worst-case scenarier ser sådan ud:

Op til 2 meters vandstandsstigning i havene i 2099, mod højst 59 cm i FN-rapporten fra 2007, der ikke inkluderede afsmeltning af indlandsis på Grønland og is på Sydpolen, fordi man ikke betragtede det som realistisk inden 2099. Det gør man nu. På grund af havenes langsomme opvarmning må man tilmed forvente vandstandsstigninger på adskillige meter i århundrederne efter 2100.
Op til 7 graders stigning i den globale gennemsnitstemperaturen i 2099, mod 6,2 grader i FN-rapporten fra 2007.

Den nyeste forskning ser sådan ud:

Det er nu bevist, at afsmeltning af indlandsisen på Grønland og Sydpolen bidrager til stigninger i vandstanden i havene og at denne rate accelererer.
Den faktiske afsmeltning på Nordpolen er langt større, end de tidligere klimamodeller forudså. Eksempelvis var sommer-afsmeltningen i perioden 2007-2009 40 % større end gennemsnitsprognosen i FN-rapporten ”klimaændringer 2007”.
Vandstanden i havene er steget over 5 cm de sidste 15 år. Det er 80 % mere end FN-panelets hidtidige prognoser fra 2001.
I 2008 var udledningerne af CO2 fra fossile brændstoffer 40 % højere end i 1990. Hvis målet om at begrænse temperaturstigningerne til 2 grader skal nås, skal CO2-udledningerne toppe inden 2020, falde hurtigt derefter og nå 0 i god tid inden år 2100.

Læs mere på: http://copenhagendiagnosis.org/

Klimaforhandlingerne - Fremtiden

2009-11-25T15:17:00.000+01:00

På basis af FN's klimapanels rapport har EU besluttet, at målet for klimapolitikken er at holde den globale temperaturstigning inden for to grader celsius.

Når EU har valgt netop to grader skyldes det, at det er klimapanelets vurdering, at der ikke vil ske uoprettelige langtidsændringer i klimaet – som eksempelvis smeltning af grønlands indlandsis - hvis temperaturstigningen holder sig på højst to grader.

Det betyder, at det globale CO2-udslip skal mindskes 25-45 % inden år 2020.

Her kort før klimatopmødet har de danske værter samlet tilsagn om en samlet reduktion på 17 %.

Følg fremtiden på disse hjemmesider:

http://da.cop15.dk/ – Hjemmeside for klimakonferencen i København 2009
http://www.ipcc.ch/index.htm - FN’s klimapanels hjemmeside
http://www.klimatilpasning.dk/ – Får du vand i din kælder?
http://www.dmi.dk/dmi/syrspmdkweb.pdf - Læs klimapanelets rapport: Klimaændringer 2007

FN's klimapanel - Konsekvenser frem til 2099

2009-11-25T14:51:00.000+01:00

Klimapanelet har blandt andet disse konklusioner om de overordnede konsekvenser frem til 2099:

I realiteten sikkert:

• Forøget landbrugsudbytte i koldere miljøer og lavere udbytte i varmere miljøer

• Hyppigere insektplager

• Negative virkninger på vandressourcer, der afhænger af sneafsmeltning.

Meget sandsynligt:

• Stigende hyppighed af hedebølger i de fleste landområder

• Forøget risiko for naturbrande

• Reduceret livskvalitet for mennesker i varme områder uden hensigtsmæssige boligforhold.

• Stigende hyppighed af kraftig nedbør i de fleste områder, der blandt andet vil medføre skader på afgrøder, jorderosion og manglende mulighed for at dyrke jorden pga. vandlidende jord.

Mere konkret fremhæver klimapanelet disse fremskrivninger, fordi de rammer de fattigste dele af verden:

Afrika år 2020:

• 75-250 million mennesker vil bliver udsat for øget vandmangel

• I nogle lande vil udbyttet fra nedbørsafhængigt landbrug faldet med 50 procent

Asien år 2050:

• Tilgængeligheden til friskt vand vil mindskes

• Kystområder, især store, tæt befolkede deltaområder, vil være meget udsatte for oversvømmelser

Små østater 2050:

• Vandstandsstigningen i havene vil forværre oversvømmelser, erosion m.v,

• Vandresurserne være reduceret i mange små østater

FN's klimapanel - Langsigtede konsekvenser

2009-11-25T14:48:00.000+01:00

Klimapanelet har lavet seks scenarier for at kunne beregne, hvor meget den globale gennemsnitstemperatur vil stige frem til år 2099.

Scenarierne har forskellig befolkningsudvikling, forbrug af fossile brændsler og økonomisk udvikling.

Scenarierne giver stigninger i den globale gennemsnitstemperatur på mellem 1,8 – 4 grader frem til 2099.

Scenarierne forudser ligeledes en stigning i vandstanden i verdenshavene på 0.18 – 0,59 m frem til 2099.

Det varer dog mange hundrede år før verdenshavene når frem til en ny balance på grund af opvarmningen. Langtidsvirkningen af eksempelvis en global CO2-udledning, der topper senest i 2030, vil være en stigning i verdenshavene på 0,6 - 1,9 meter over det førindustrielle niveau – alene på grund af, at vand udvider sig, når det bliver varmere.

Langtidseffekten for polerne og Grønlands indlandsis er den samme som for varmeudvidelsen af havene. Selv en mindre stigning i den globale temperatur, vil i løbet af nogle hundrede år føre til tab af dele af isdækningen på indlandsisen i Grønland. Konsekvensen vil være flere meters stigning i verdenshavene.

Formanden for FN’s klimapanel, Dr. R K Pachauri, advarede i sin fremlæggelse af klimarapporten direkte om langtidsvirkningerne af den CO2-udledning, der sker i dag.

FN's klimapanel - Fakta om opvarmning

2009-11-25T14:26:00.000+01:00

Så meget bidrog drivhusgasserne til den menneskeskabte globale opvarmning i 2004:

56,6 % - CO2 ( brug af fossile brændsler)
17,3 % - CO2 (skovrydning, nedbrydning af biomasse)
14,3 % - CH4 (Metan)
7,9 % - N2O (Lattergas)
3,9 % - Andet

Den samlede globale udledning af drivhusgasser:
(Angivet i gigaton CO2)

1970: 28,7
1980: 35,6
1990: 39,4
2000: 44,7
2004: 49

FN’s Klimapanel har fastlagt hvor meget hver enkelt faktor bidrager til eller reducerer den globale opvarmning.
Målestokken er watt pr. kvadratmeter. Samlet ændring fra 1750 til 2005 som plus eller minus.
Det er samtidig angivet, hvor godt videnskaben forstår den enkelte faktors bidrag til den globale opvarmning (Høj, middel, lav).

CO2: +1,66 høj

CH4(Metan): +0,48 høj

N2O (Lattergas): +0,16 høj

Ozon, stratosfærisk: +0,35 middel

Ozon, troposfærisk: -0,05 middel

Stratosfærisk vanddamp fra Metan: +0,07 lav

Overfladereflektion, markanvendelse: -0,2 middel til lav

Overfladereflektion, sort kulstof på sne: +0,1 middel til lav

Partikler (røg, aske,støv mv. i luften): -0,5 middel til lav

Partikler(Afledt reflektion fra opståede skyer): -0,7 lav

Flystriber: +0,01 lav

Variationer i solens stråling: +0,12 lav

Øvrige: +0,34 høj

I alt netto: +1,6 watt/m2

Hver kvadratmeter bliver altså tilført 1,6 watt mere i 2005 end i 1750.

FN's Klimapanel - Årsagen til klimaændringerne

2009-11-25T14:17:00.002+01:00

FN's klimapanel konkluderer, at:

Det er meget sandsynligt, at det meste af stigningen i den globale gennemsnitstemperatur skyldes stigningen i mængden af menneskeskabte drivhusgasser.

Der er meget stor sikkerhed for, at nettovirkningen af menneskets aktiviteter siden 1750 har været opvarmning.

Det er meget sandsynligt, at den menneskeskabte påvirkning har bidraget til den stigende vandstand i havene i den anden halvdel af det 20. Århundrede.

Omtrentlige mængder af CO2 (Kuldioxid) i atmosfæren:

Årstal ppm
1750: 280
1800: 282
1850: 286
1900: 294
1950: 304
2000: 370
2008: 385

Mængden af de tre vigtigste drivhusgasser CO2 (Kuldioxid), CH4 (Metan) og N2O (Lattergas) i atmosfæren er steget markant som følge af menneskelige aktiviteter siden industrialiseringens begyndelse omkring 1750.

Mængden af CO2 og CH4 oversteg i 2005 langt det naturlige interval gennem de sidste 650.000 år.

De globale udledninger af drivhusgasser som følge af menneskelig aktivitet er steget med 70 % fra 1970 til 2004.

Den vigtigste drivhusgas er CO2. Udledningen af CO2 er steget med 80 % fra 1970 til 2004.

CO2-indholdet i atmosfæren ikke bør være på over omkring 350 ppm, hvis de værste klimaforandringer skal undgås.

FN's klimapanel - Konsekvenserne nu

2009-11-25T13:56:00.000+01:00

Temperaturstigningerne har allerede ændret en række vejrfænomener.

Klimapanelet lister en række af disse ændringer, og angiver samtidig, hvor videnskabelig sikker man er på, at den stigende temperatur har ført til denne udvikling (se nederst).

• Det er meget sandsynligt, at de gennemsnitlige temperaturer på den nordlige halvkugle i anden halvdel af det 20. århundrede var højere end i nogen anden 50-årsperiode i de sidste 500 år og sandsynligvis de højeste i de sidste 1300 år eller længere

• Globalt er de tørkeramte områder sandsynligvis vokset siden 1970’erne

• Det er meget sandsynligt, at kolde dage, kolde nætter og frostvejr er blevet mindre hyppige i løbet af de sidste 50 år.

• Det er sandsynligt, at hyppigheden af hedebølger er steget i de fleste landområder i løbet af de sidste 50 år.

Dernæst har Klimapanelet vurderet, hvor videnskabeligt sikkert det er, at de følgende grundlæggende observationer er knyttet til den globale opvarmning:

Der er meget stor sikkerhed for, at forårets tidligere ankomst, og dyr og planters spredning mod polerne og op i højderne, har forbindelse til den globale opvarmning.
Der er stor sikkerhed for, at forskydningerne i algers, planktons og fisks udbredelsesområder er knyttet til stigende vandtemperaturer i havene.

Når klimapanelet skriver sådan, betyder det følgende:

I realiteten sikkert (over 99 % sandsynlighed)
Ekstremt sandsynligt (over 95 % sandsynlighed)
Meget sandsynligt (over 90 % sandsynlighed)
Sandsynligt/sandsynligvis (over 66 % sandsynlighed)
Antagelig sandsynligt (over 50 % sandsynlighed)
Meget usandsynligt (under 10 % sandsynlighed)
Ekstremt usandsynligt (under 5 % sandsynlighed)

Når klimapanelet skriver sådan, betyder det følgende:

Meget stor sikkerhed (mindst 9 ud af 10 udfald)
Stor sikkerhed (ca. 8 ud af 10 udfald)
Middel sikkerhed (ca. 5 ud af 10 udfald)
Lav sikkerhed (ca. 2 ud af 10 udfald)
Meget lav sikkerhed (mindre end 1 ud af 10 udfald)

FN's Klimapanel - Klimaændringerne er i fuld gang

2009-11-25T13:50:00.000+01:00

FN’s klimapanel har nu fjernet enhver tvivl om, at klimaet bliver varmere. Det fremgår utvetydigt af en meget lang række observationer. Det er nu endegyldigt bevist, at der er:

• Stigninger i de globale luft- og havtemperaturer

• Omfattende smeltning af sne og is

• Stigende vandstand i havene

I perioden 1995-2006 var 11 af årene blandt de 12 varmeste år globalt siden man begyndte at registrere temperaturer omkring 1850.

Sattelitdata var 1978 og frem viser, at udstrækningen af den arktiske havis er svundet ind med 2,7 % pr. årti - set over et helt år, mens afsmeltningen om sommeren i samme periode har været på 7,4 % pr. årti.

Siden 1961 er vandstanden i havene steget med gennemsnitligt 1,8 millimeter om året. Siden 1993 er vandstanden steget med 3,1 millimeter om året.

FN's klimapanel - Rapporten

2009-11-25T13:49:00.001+01:00

FN’s klimapanel IPCC udgav i 2007 en rapport ’Klimaændringer 2007’. Rapporten indeholder en række konklusioner om den globale opvarmning og en række anbefalinger til politikerne.

Rapporten er grundlaget for de beslutninger verdens statsledere skal træffe på de kommende års klimatopmøder, startende med klimatopmødet COP 15 i december 2009 i København.

Klimapanelets rapport ’Klimaændringer 2007’ har 450 hovedforfattere fra 130 lande, og dens data og konklusioner er gennemgået af mere end 2500 videnskabelige eksperter.

’Klimaændringer 2007’ er en epokegørende rapport, fordi den ændrede synet på klimaændringerne hos så mange politikere globalt, at bremsningen af den globale opvarmning nu er et højt prioriteret politikområde hos stort set alle regeringer verden over.

I de følgende blogposter med titlen "FN's Klimapanel..." opsummeres konklusionerne fra FN's klimarapporter.